| Notater |
- Simon Ellefsen skriver dette (http://www.nose.dk/Norge/schjelderup.html):
"Han var som Student med i Kjøbenhavns Beleiring af den svenske Konge Carl Gustav, og var Capellan her [Støren Præstegjeld] fra 1661 til 1689, da han fik Sognekaldet, paa hvilket han længe havde havt Exspectance, naar det blev ledigt. I Aaret 1700 blev han paa følgende Maade skildt ved Embedet. Sønnen Jørgen, foregav, Faderen uafvidende, at have erholdt Afstaaelse paa Kaldet, og erholdt det derfor af Kongen. Sønnen havde hermed ingen anden Hensigt, end at tjene Faderen som Capellan, mod at være vis paa at faae Kaldet ved dennes Død. Da nu Sønnen døde 6 Aar derefter, saae Faderen sig skildt ved Embedet, hvilket han dog paa Forestilling og af synderlig kongelig Naade beholdt paa det Vilkaar, at han skulde afgive Halvdelen af Kaldets Indkomster til Eftermanden. Døde 1721, omtr. 83 Aar gl., og efterat have været henimod 60 Aar Præst.
Ifølge Hr. Jakob Matssøn Lund's Opptegnelser (fra ca. 1754) om sin Slægt (hvoriblandt Whitte) hedte Hr. Peder Jørgensen Schjelderup's Hustru, (der "havde først Hr. Jacob paa Fråsten, siden Hr. Peer Schellerup") ikke Clara? eller Christine, men "Lisbet", og synes heller att have været en Whitte, da hun ståer som No. 14 af Bastian Whitte's Børn paa Aasgaard i Stangvig, skjönt Hr. Lund rigtignokk ogsaa (allerede för hende) har nevnt en anden Lisbet (Bastiansdotter Whitte), der endda (ca. 1754) levede hos sin Broder Hr. Christopher Whitte i Sundalen som Enke efter en Christopher Dorp Ifølge Gerhard Schønning er Peder Schjelderup gift med Clara Nielsdatter (Balg), hvilket jeg synes virker meget rimeligt, da det kan forklare navne som Sara (Clara's mor) og Lucie (Clara's mormor) blandt Peders børn".
|