Notater |
- På høsttinget for "Ranen og Nesne" den 13. oktober 1791 (tingboka side 394) ble det holdt vitneavhør for å finne ut om Hans Olsøns dødsmåte var såpass "akseptabel" at arvingene kunne få arv, og liket begraves på vanlig måte på kirkegården.
____ "indkaldt Hans Olsøn Bachens hustru Pernille jensdatter med Wærge, og arvinger, at anhøre Vidner og Beviiser, om bemeldte Hans Olsøns Døds=maade"____
"1ste Vidne Christopher Pedersøn Bersnov 56 aar gammel provede: at han en Tiid af mere end 25 aar, haver som Naboe kiendt den sig selv ombragte Hans Olsøn Bachen, der i all den tid er forekommet ham som en sagtmodig og fredelig mand, og efter Vidnets formeening frygtede Gud, og tilføyde intet Menniske ont; men nu paa en tid, af omtrent 1 1/2 Aar, har Vidnet merket hos Hans Olsøn bachen, en særdeles Tungsindighed og bedrøvelse i Sind, da han og ofte beklagede sig: at hans Synder var større, end de af Gud kunde forlades ham; at han endte sit liv paa den i Besigtelsesforretningen ommeldte maade, hafde Vidnet hørt den same Dag af sønnen fortælle, og videre vidste Vidnet ej at fortælle.-
2det Vidne Ole Joensøn Bardahl 31 Aar gamel, forklarede: at han omtrent 6 aar har kiendt den nu Døde Hans Olsøn Bachen, som en sagtmodig og skikkelig Mand i Naboelavet; og kunde Vidnet merke af adskillige ting, at Hans Olsøn bachen i nesten halvandet Aar, af hans sidste Livstiid var Vankelmodig og henfalden til særdeles Melankolis.-
Actor og Defensor hafde ej mere at tilspørre Vidnerne hvorfor de fra Retten blev dimiteret.-"
____"Defensor Hind derimod paastod: at Hans Olsøn bachen ifølge Vidnernes udsagn, maatte ansees, som den der i Sygdom og Vildelse hafde ombragt sig selv hvorfor Comparenten formodede: at hans afsiælede legeme, blev tilstæd begravelse udj Kirke=gaard, og at hans Hoved=lod maatte tilfalde hans Arvinger.-"
Dagen etter, den 14. oktober 1791, falt dommen: ____ "Ved den af hr Peder Knoph, paa Velædle hr foged Rundes vegne d:25d Augusti sidstl: holdte syns Forretning, over Hans Olsøn Bachens døde Legeme, som fandtes hængende udj et Leder=Reeb, i et Ved=Skaat, paa den af ham førhen beboende Gaard Bachen, erfares tydelig: at bemeldte Hans olsøn, maae have ombragt sig selv, 2de Dage forhen, da alle Folk vare ude af Huuset, og paa Engene i arbeide med Høe=Aanden; der er heller ike mindste mistanke om: at han af andre paa en voldsom maade skulle være ombragt, ej heller har de som synede Liiget, fundet noget tegn paa saadant; derimod haver de afhørte Vidner: Christopher Pedersøn Bersnev og Ole Joensøn Bardahl proved: at Hans Olsøn bachen i en tiid af 1 1/2 aar omtrent, før hans afgang, har været beladt med særdelis tungsindighed, og en slags forvildlse i sindet; og dette bekræftes ved Sogne Præstens, hr. Fridrichsens Attest under Dato 9de Oktober 1791.-, Thi af os kiendt for Rett: at Hans Olsøn bachens døde Legeme ifølge Lovens 6te bogs 6te Capituls 21de Articuls slutning, bør i Kirke=gaarden begraves, uden nogen Ceremoni, sang og Kloke=klang, og hans hoved=lod tilfalde hans Arvinger".
P.S. Arvingene måtte betale saksomkostninger!
|