| Notater |
- Nedenfor følger en del sitater fra tingboken.
"Anno 1785 den 2den Augusty blev en Extra=Rett foretaget paa gaarden Sigerstad i Nesne=Fierding, i anledning at et samme steds ved strandbredden udi Floe=maalet dødfunden Quinde Menniske Else Hansdatter, som førhen har boet paa overnevnte Gaard."
____ "hvorefter fuldmægtigen tilkiendegav: at han i anledning af Else Hansdatters Sigerstads dødsmaade, til denne Rett hafde ladet mundtlig indstevne: hendes Mand Petter Thommessøn Sigerstad, samt hendes øvrige arvinger: Hans Hanssøn Huusmoe, Ingebor Hansdatter Haavsteenen, Anna Bendigta Hansdatter Dønnes og Bendigta Hansdatter Segelfore, med Deris Verger, at anhøre Vidner og beviise til Doms lidelse for sag" (Disse arvingene etter henne var hennes søsken).
____"Petter Thomæsøn forklarede: at hun i en Tiid af omtrent 21 aar har været gift med ham, og i all den tiid vært som oftest syg saavel paa Legeme som Sind, især været besværet af Melancholie, og den Svaghed, der gemeenlig besværer de fleste Fruentimmer; Klagede sig inderlig for Blod=trøker for Brøstet og deslige Hysteriske tilfælde; men Natten til den 24: i den næstforg: m: var hun usedvanlig syg, klagede sig meget; læste og Bad andæktig til Gud om hielp i sin smerte, den hun indvortes følte; hun stod først en gang op af Sengen, og gik ned paa Gaarden, hvorhen han som mand fulgte med hende, dog gik hun strax efter til Sengs igien, og lagde sig tillige ved ham; hun laag fremmen for ham i Sengen, som hun altid pleide; hvorfra hun maa være udgaaet om midnats tiiden, da han var falden i søvn; thi da han vaagnede ved den tiid omtrent, savnede han hende i sengen, og gik ned og søgte efter hende i huusene, men fandt hende ike; thi bad han sin Naboes Søn sc: Johannes Nielssøn hielpe sig at lede efter hende; hvor hun da blev funden og i hvad tilstand formodede hand Vidnerne vilde udsiige; efterdi hans Hierte var for meget saaret til at kunde fortælle mere om denne sørgelige tildragelse. -"
Vitnet Johannes Nielssøn bekreftet, i den første del av sin forklaring, historien over. Han forklarte videre at det var han "som fant hende, omtrent 2de Børse Skud fra Gaarden i en liden indviig af Søen, Norden for Gaarden Sigerstads huuse Bygninger. Han fik da det andet Vidne Kiersten Joensdatter til at hielpe sig, at bringe det døde Menniske op af Søe=Vandet, paa tørt Land; hun laag næsegrus i Søen og fløed mod Landet hvor Tanget hindrede, at hun ej paa 1 1/2 favn nær, kunde kome op i fiæren, trækede Kroppen til Landet. Hun laag med Henderne, næsten sammenfoldet, og strax udenfor dette Stæd, var et lidet bradt Bierg og mere nærdybt. Han kunde intet tegn see paa den dødes Legeme, der kunde bevæge ham til at troe: at hun af andre var ombragt, men sluttede: at hun enten af vanvare eller af forvildelse i sit svage Sind, er uforvarende plumpet af Bierget og ned i Søen, thi saa forekom det ham, naar han betragtede den Stilling Kroppen fandtes at ligge i. -"
Slike saker som dette ble tatt opp i retten for å avgjøre om avdøde hadde tatt et "kaldblodig selmord" eller om dødsfallet kunne tilskrives sykdom på sinnet, eller andre omstendigheter som kunne "rettferdiggjøre" tildragelsen. Avgjørelsen var viktig for arvingene, fordi hvis det var et rent selmord ville de ikke få utbetalt arv etter avdøde. Kirken ville heller ikke begrave liket på kirkegården blandt andre "gode kristne" hvis det var selvmord.
Denne saken var nok et tvilstilfelle, for arvingene fikk arv etter Else Hansdatter "men Else Hansdatters legeme, bør i Kirke-gaarden begraves, uden Sang og Kloke klang, eller de andre Lig brugende Ceremonier, ____"
I kirkeboken sto det anmerket da hun ble begravet at hun "i Søen omkommet sig selv, men var ved Dom tilkiendt at begraves i Kierkegaard".
|
1722 - 1785 (63 år)
[1, 4] 
: Adresse
: Sted
: By
: Kommune/Prestegjeld
: Stat/Fylke
: Land
: Verdensdel
