| Notater |
- Niels var ifra Fladaasen i Vegøen (Vega), men en gang før 1770 giftet han seg med Ingeborg Povelsdatter og de flyttet nordover til Schaalvæhr i Tiøttøe. De må ha holdt til på Schaalvæhr en tid før Niels i 1773 fikk bøksel på en part i gården.
På vårtinget for Alstahaug, den 26. mai 1791, ble det avhørt en del "vidner om hvorledes de 3de Mennisker Berethe Mathiædatter, Hans Hansen Gie___øen og Jacob Wilhelm Mortensen Svines i sidste afrigte Høst i godt og stille Vejr ere blevne døde og omkommen paa Søen".
Blandt vitnene i denne saken var Niels Guldbrandsøn, "Peder Broch Nielsen Hestøen, og hans Hustrue Synneve". Det første spørsmålet Niels Guldbrandsøn fikk var "om Vidnet saae og talede med nu afdøde Jacob Wilhelm Svines, den Dag han reiste fra Schaalvæhr sist afrigte Høst og blev borte paa Søen!" Niels svarte "at same Dag Jacob Wilhelm reiste fra Schaalvæhr og blev borte mødte vidnet ham i Hestøesun strax uden for Stang Nesset, midt for gaarden Hestøen; hvor Jacob W. Svines bad at faae tale med vidnet. "Niels ble så spurt "om Jacob W. Svines da laae i Baaden eller om han sad og roede!" Niels svarte: "Han sad paa Bagtoften og hamlede".
Tidligere vitner hadde fortalt om at Jacob hadde drukket en god del før den fatale båtturen, derfor var retten interessert i dette. Niels ble så spurt om Jacob "var så beskienked at han havde nogen hindring deraf", om han ikke kunne reise seg og fortelle hva han ville, og om han hadde sett at han hadde drukket mere. Niels svarte at han "saae vel at han var noget beskienked, men dog havde sin fulde samling, sad og øste Søe af Baaden, som var læk, og temmelig laddet da han havde med sig i Baaden en Kiste og Børse Kiste, saa og de i Stefningen omtalte bortkomne 2de Menisker".
Retten spurte "om vidnet kunde merke at Jacob W. Svines havde Brendeviin med sig i Baaden da han mødte ham!" Niels svarte at: "Da han traf Jacob W. Svines bad han vidnet: at han vilde hilse de folk, som var paa Trevigen (kanskje Tenvigen, vanskelig å lese): at han glemte en Hatt, et par Skoe og et par Vanter enten i Borgstuen paa Schaalvæhr eller paa Trevigen; hvilke ting han bad Vidnet imodtage; sagde tillige at han nu havde intet Brendeviin at skienke Vidnet med; sagde at han begiærede at faae kiøbe Brændeviin i Schaalvæhr, men kunde intet faae; hvorpaa han tog op en Pung af sin Lome, slog Penge i sin Haand, toeg 4re 2 sk. Støker, som han lagde i Vidnets haand; som svarede hvad det skulde betyde. Jacob W. Svines svarede det skulde være drike Penge for den umage Vidnet skulde have med at modtage hans Tøj; Vidnet modtog ej Pengene, men slog dem i hans Pung igien; noget Brendeviin saa ej hos ham; men var i saadan Tilstand at han vel kunde berge sig da de skiltes".
Etter at Niels skiltes fra de tre i den andre båten hadde ingen sett dem. Han var altså den siste som så dem. En gutt var med Niels i hans båt på denne turen, og han bekreftet utsagnene til Niels.
Synneve Olsdatter kunne ikke møte i retten fordi hun var "gammel og skrøbelig".
En gang før 1800 har Niels blitt enkemann, og han giftet seg med den ganske unge enken på Sandvær i Sømna; Helene Balle Thronsdatter. De fikk to barn sammen. Niels ble enkemann ca. 1815. Etter den tid måtte han gi fra seg bruket sitt til Frantz Røring, som hadde slått seg ned på Skålvær som handelsmann. Her er gjengitt en tinglysing fra panteboka:
"ifølge indgaaet Forlig imellem undertegnende og Niels Guldbrandsen Schaalvæhr ved Alstahaug forligelses Comission 22 April 1817; haver Niels Guldbrandsen opgivet sin Gaard Schaalvær med forbehold af sin forrige Bøxelræt, at nyde Aarlig Foder for 1 Koe og 20 Smaafe, ligeledes for en Vog Korns Udsæd hvoraf 2 Dele saaes i Ageren kaldet Larsageren og 1 del i S___ageren, samt T___land og tilhold i Huusene; hvilket anslaaet til 4 Spd. Derimod er han forpligtet sig at røgte sit Hold saalenge hans Kræfter det tillader, og at skære til Opsidderen i 8 Dage paa hans Kost
Schaalvær den 15 April 1820.
Frantz Røring
Niels Guldbrandsen"
|
1745 - 1831 (86 år)
[2] 
: Adresse
: Sted
: By
: Kommune/Prestegjeld
: Stat/Fylke
: Land
: Verdensdel
